Træ kontra polystyren 

I naturen lever bierne i hule træer og de er tilpasset miljøet i træ.

Generelt

Man kan sagtens holde bier i stader af polystyren (“flamingo”). Men polystyren-stader er ikke opfundet for biernes skyld, men af bekvemmelighed. I gamle dage lavede biavlere staderne af træ, men det er meget tidskrævende. 

Da tid blev en knap ressource, begyndte biavlere at købe stader hos materielforhandlere. Men det var for dyrt at fremstille træstader, så derfor opfandt man det støbte stade. 

Polystyren og andre kunststof-stader har en meget stor ulempe: De kan ikke ånde! Derfor bruger man en bund med stort åbent gitter og forsøger at lave gennemtræk i stadet. Ellers sejler stadet med vand, især om vinteren. Det giver mug og skimmelsvamp.

Men bierne ønsker ikke at sidde i træk. Ofte lukker bierne de små lufthuller i mine træbunde med propolis, simpelthen fordi de ikke ønsker træk. I træstader damper vandet ud gennem siderne og bierne opnår det indeklima, de er “designet” til.

Polystyren har efter min opfattelse kun få fordele frem for træ. De er billigere i arbejdstid at fremstille, og de er lettere at bære, hvilket har minimal betydning, når man har få bistader. Mange biavlere tror, at bierne overvintrer bedre pga. isoleringen i polystyren. Men dette har ingen betydning overhovedet i dansk klima. I mine træstader er vinterdødeligheden begrænset til ganske få procent. 

Kun i nogle få uger i det tidlige forår kan man se en hurtigere udvikling i polystyrenstader. Man kan opnå det samme i et træstade ved hjælp af en særlig metode, som jeg viser ved køb af min startpakke.

Træstader er langt mere holdbare end polystyren. Min læremester har brugt de samme træstader i 35 år og de er så gode som nye, så længe de holdes med åndbar maling. Hvis man har uheld om vinteren og bierne har overskidt stadet, så kan man bare vaske dette af og desinficere stadet med en gasflamme. Polystyren skal vaskes med damprenser eller der skal bruges kemikalier.

Konstruktion

Jeg har bevidst valgt at bruge træ i mine Langstroth stader for at give bierne de bedste betingelser.

Mine miljøvenlige magasiner er af 32 mm langsomvokset gran og de er malet med åndbar linoliemaling i mørk grøn farve. Jeg bruger rødgran. Fyrretræ, lærk eller Douglas kan ikke bruges pga. kernetræet, som ikke er åndbart nok. Magasinerne er samlet i hjørnefalse med lim og kraftige klammer. Magasinerne er vasket med damprenser og nymalede.  Bemærk, det er brugte stader, men med mange års levetid endnu.

Magasinerne er en halv rammebredde (18 mm) bredere end polystyrenmagasiner. Dette giver bedre plads til at trække tavler op uden at kvase dronningen. De stramme polystyrenmagasiner er skyld i mange “forsvundne” dronninger, da hun ofte “rulles”, når man trækker tavlerne op.

De tåler endog meget hårdhændet behandling. Jeg tabte en gang en palle med træstader og polystyren-stader fra ladet af min bil. Trækasserne tog ingen skade, men polystyren-kasserne blev knust.

Bunden er lavet af kraftig krydsfiner af samme type som bunden i en trailer. Da Langstroth er et lavt rammemål, sætter jeg bunden på to 20 cm høje fundamentblokke, så man ikke skal kravle, når man tilser bierne. Det reducerer også biavlerens store plage; myrerne.

Dronningegitteret er lavet med en træramme med en ekstra flyvespalte, så eventuelle droner eller jomfruer kan flyve ud, hvis man trækker yngeltavler over gitteret.

Taget er af den såkaldte teleskop-type, som dækker toppen af stadet. De er bygget af en træramme med 30 mm isolering mellem to krydsfinerplader. Toppen er monteret med kraftigt nyt sort tagpap.

Dækpladen er lavet af krydsfiner med en 30 mm atstandsramme, igen for åndbarhedens skyld. Der er boret et 10 cm hul til at fodre med en madpakke i foråret.

Foderbakken er lavet af franske Nicot. Det er af kraftig plast og lækker aldrig. Det kan rumme 10 kg invertfoder ad gangen, men jeg anbefaler at klatfodre med fortyndet invert i august-september for at stimulere udviklingen af gode fede vinterbier. 

Rammerne er af høj kvalitet med 15 mm bund- og toplister og de leveres med voksplader smeltet i. Der er kun hjørneklodser i de øverste hjørner. Dette reducerer også risikoen for at kvase dronningen betydeligt. Bundklodser er kun absolut nødvendige ved vandrebiavl. Man kan dog sagtens flytte stader uden bundklodser – det gør jeg ofte. 

Tilbage til forsiden (klik her)